INDLÆSER

Skriv for at søge

Lara Croft kaster sig ud i det tredje Tomb Raider-brætspil

Del

Det er ikke just, fordi vi mangler underholdningsprodukter baseret på Tomb Raider-licensen. Efter den seneste film med svenske Alicia Vikander i rollen som den akrobatiske, pistolsvingende arkæolog er det nye Shadow of the Tomb Raider på vej og bliver udgivet her i september. Square Enix har imidlertid valgt at følge tidens trend og sørger nu for, at brætspillerne også kan deltage i løjerne: Et brætspil med titlen Tomb Raider Legends: The Board Game er ifølge firmaets Twitter-konto i produktion og ventes udgivet i første kvartal i 2019.

Det er ikke første gang, at Lara Croft træder ud af skærmen og over på brættet. Der er tidligere lavet brætspilsversioner af både Tomb Raider: The Angel of Darkness og Tomb Raider: Underworld-spillene, men de blev aldrig de helt store succeser. Forhåbentlig kan computerspillene endelig få den brætspilsversion, de retteligt fortjener, med dette nye spil.

Indtil videre vides der stort set intet om Tomb Raider Legends: The Board Game, da Square Enix lige nu kun teaser med kryptiske beskeder om det. Se deres seneste tweet om spillet her.

 

Tags:

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *