Brætspillet Everdell kunne meget vel gå hen og figurere blandt årets allerbedste, når der skal uddeles 2018-spilpriser. Spillet introducerer ikke et væld af nye mekanikker, men det blander til gengæld eksisterende og velafprøvede elementer på en ny og utroligt velfungerende måde. Dalen Everdell er beboet af bemærkelsesværdigt civiliserede dyr, der er meget optagede af at bygge byer. Spillerne konkurrerer om at bygge den bedste og flotteste by i et spil, der kombinerer klassiske engine building- og worker placement-mekanikker: Man skal dels placere sine små dyrearbejdere på brættet for at aktivere forskellige produktionsmuligheder og dels få sit kortbaserede produktionsapparat op at køre for at bygge så effektivt som muligt.
Regelforklaringen er bemærkelsesværdigt hurtigt overstået i Everdell, for spillet er skåret helt ind til benet og har ikke en masse forskellige komplicerede systemer kørende. Her er et flot bræt – komplet med et stort træ, der rejser sig lodret op fra det! – med steder i dalen, der giver mulighed for at producere fire forskellige ressourcer (træ, rav, sten og bær) og få nye kort. Såre simpelt. Derudover bygger man sin by ved at lægge kort i et tableau på bordet foran sig. Kortene er gratis at trække, men det koster ressourcer at spille dem. Bygninger kræver træ, rav og sten, mens dyrekort kræver bær. Kunsten i Everdell er at optimere synergierne mellem kortene; visse kort giver nemlig mulighed for at spille andre helt gratis, og man kan derved hurtigere få sin by op at køre. Bygger man for eksempel et Courthouse, kan man efterfølgende lægge Judge-kortet uden at betale dets pris. Samtidig giver Courthouse en sten-ressource, hver gang man bygger bygninger fremover. Andre kort kan kombineres, således at man får ekstra sejrspoint, hvis man for eksempel har både et Husband- og et Wife-kort i sin by, mens andre kort igen, såsom Crane, giver mulighed for at bygge bygninger meget billigere.
Allerede her er spiloplevelsen i Everdell aldeles fremragende. Som nævnt er reglerne utroligt enkle, men allerede få ture inde i spillet har man så mange valgmuligheder, at det nogle gange næsten ikke er til at bære. Derfor er det godt, at spillet har elementer, der begrænser byggevanviddet. Man kan først og fremmest kun have otte kort på hånden, og man kan maksimalt have 15 kort liggende i sin by. Man er derudover også begrænset i handlinger på brættet af det antal arbejdere, man har til rådighed, for de kan kun placeres én gang i løbet af en runde i spillet. Når man har brugt alle sine arbejdere og spillet alle de kort, man kan, løber man tør for handlinger. Herefter trækker man sine arbejdere tilbage og skifter årstid, så man kan gå i gang igen. Den sjove detalje er imidlertid, at spillerne kun skifter deres egen årstid og ikke de andres. Der er fire årstider i spillet, og man starter i foråret, og når man ikke har flere handlinger tilbage om vinteren, er man færdig. Så hvis man spiller mod folk, der har spillet effektivt og kun er nået til sommer eller efterår, må man bare sidde og vente på, at de bliver færdige, uden at man kan påvirke deres spil.
Det er et mægtigt elegant system, der virkelig belønner spillere, der er dygtige til at optimere: Det handler om at bygge omhyggeligt og ikke hurtigt. Når man bevæger sig gennem årstiderne, låser man også op for flere arbejdere og dermed flere handlinger, og de sidste runder kan være rigtige hjernevridere, når man skal sidde og både huske på alle de bonusser, éns kort giver, og samtidig sørge for, at éns sidste handlinger virkelig tæller. Man starter spillet med to arbejdere og har hele seks til rådighed, når det bliver vinter, så der er virkelig noget at bestille hen mod spillets slutning.
Ligesom i andre lignende spil har de forskellige kort i Everdell også specifikke typeikoner på, som giver mulighed for at score ekstra point, når man samler flere kort af samme type i sin by. For eksempel giver fire kort med et plantespire-ikon på fire ekstra sejrspoint, hvis man lægger dem i sin by og tager det begivenhedskort, der giver bonussen. Det er et fint lille ekstra lag, der tilføjer ekstra strategisk dybde uden at komplicere spiloplevelsen unødigt. Det understreger igen, hvor vigtigt det er at spille i et roligt tempo og sørge for, at man har mindst én arbejder til rådighed så længe som muligt, så man kan nå at snuppe disse kort før modstanderne.
Everdell er et af de bedste brætspil udgivet i 2018
Ud over den virkeligt velfungerende og lettilgængelige spilmekanik excellerer Everdell også i den visuelle afdeling. Tegneren Andrew Bosley (Citadels og Mission: Red Planet) har skabt et aldeles mageløst univers med sine utroligt flotte og særegne illustrationer til spillet. De antropromorfe skovdyr og deres travle lille verden er lige i øjet og lægger en flot tematisk fernis hen over et spil, der uden et så distinkt udtryk kunne have været en halvtør (men bestemt velfungerende) affære. Everdell er et klasseeksempel på, hvor vigtig god art direction er for brætspil, fordi det virkelig kan løfte en spiloplevelse helt derop, hvor den får vinger.
Everdell kan spilles solo og er også indrettet sådan, at det umiddelbart fungerer lige godt, uanset om man er to, tre og fire spillere. Det er også tidseffektivt, for et spil kan klares på omkring en times tid (regn dog med op mod halvanden time i et spil for fire spillere, medmindre alle er hurtige). Spillet er ikke tilgængeligt i danske brætspilsbutikker endnu, men den lækre Collector’s Edition-version kan forudbestilles for 485 kr. via TabletopDirect frem mod lanceringen den 26. oktober. Den første udvidelse, Pearlbrook, er allerede finansieret via Kickstarter og ventes udgivet til september næste år. Der medfølger en kæmpestor anbefaling herfra til Everdell, der uden tvivl vil figurere på rigtigt mange Top 10-lister til næste år. Det er et af de indtil videre bedste brætspil, der er udgivet i 2018.
Dominion
Et populært deckbuilder-referencespil, som Everdell har lånt en del elementer fra. Det oplagte rejsespil for to spillere.
Terraforming Mars
Et af de bedste engine builder-spil lige nu, hvor spillerne skal gøre Mars beboelig via deres kortbaserede produktionsapparater.
Nu er det sjovt at du lige trækker Fool ud, da det (og den tilhørende construction) faktisk er kort vi har valgt at spille uden.
I modsætning til alle andre kort i spillet er Fool det eneste som reelt er et direkte angrebs-kort. Ikke så meget for de to point, men fordi kortet (spillet sidst i et spil for optimal effekt) optager en plads i modstanderens by – saboterende dennes endelige planer.
Ja, helt klart – det er et virkeligt stærkt kort, hvis det spilles på det rette tidspunkt. Jeg holder meget af spillerinteraktion, så jeg er glad for, at det er med (jeg ville gerne se flere af den slags kort), men jeg kunne også sagtens forestille mig at fjerne det, hvis jeg spillede med spillere, der ville foretrække det rene pointræs uden direkte chikane fra de andre spillere. 🙂
Årh, det ser super cool ud! Det ryger på listen af upcoming purchases.
Vi tager mest Fool ud fordi der er så forskelligt fra resten af spillet, hvilket ikke giver os en fed spil-oplevelse.
Når vi gerne vil mere slå-på-tæven, kommer Netrunner ud af skabet.
Spøjst nok fandt vi at Everdell for os var en ganske fin intro til Netrunner hacker gameplay.