Cosmic Encounter: En evig brætspilsklassiker

Vi skal flere årtier tilbage i tiden for at finde brætspillet Cosmic Encounters oprindelseshistorie. Det blev oprindeligt udviklet tidligt i 1970’erne af det lille firma Future Pastimes – før udgivelsen af et lille rollespil kaldet Dungeons & Dragons og den generelle udbredelse af nørdkultur. Det var i sandhed et nicheprojekt, som Peter Olotka, Bill Eberle, Jack Kittredge og Bill Norton, der udgjorde det fire mand store spilfirma, havde kastet sig ud i. Ingen af dem havde nogen erfaring med hverken spildesign, produktion, salg eller markedsføring, og de pitchede spillet til den gamle spil- og legetøjsfabrikant Parker Brothers (som senere blev opkøbt af Hasbro), der sagde ja til at udgive det for dem. Efter en forfejlet prototype droppede Parker Brothers imidlertid samarbejdet med Future Pastimes i 1977, lige før de skulle til at udgive spillet. Ifølge udviklerne var beskeden ”rummet sælger ikke” – med henvisning til, at science fiction-spillet var alt for mærkeligt og anderledes for forbrugerne. Kun få måneder senere samme år fik Star Wars: A New Hope biografpremiere …

Den oprindelige spilæske til Cosmic Encounter fra 1977.

Det standsede heldigvis ikke de ihærdige spiludviklere, som i stedet stiftede udgiverfirmaet Eon Products for at udgive spillet selv. Hvis en lille klokke ringer i baghovedet her, så er det, fordi Eon også udviklede det fremragende brætspil Dune for forlaget Avalon Hill i 1979. Cosmic Encounter har været igennem en masse forskellige versioner i de mere end 40 år, der er gået siden spillets oprindelige udgivelse, og det er stadig i dag en virkeligt fremragende spiloplevelse, som alle, der elsker brætspil, bør prøve.

Regel nr. 1: Bryd reglerne

Brætspillenes verden er fyldt med regler, men Cosmic Encounter handler først og fremmest om at bryde dem. Spillerne spiller hver deres race af rumvæsener, og målet med spillet er såre simpelt: Opnå kontrol over rummet ved at kolonisere de andre spilleres planeter. Koloniseringen foregår via kamp med evnekort eller gennem forhandling, og både angribende og forsvarende spillere kan i hvert opgør vælge at bede de øvrige spillere om hjælp. Det skaber skiftende og skrøbelige alliancer undervejs i spillet, som helt klart er rettet mod dem, der foretrækker sociale spil med rigtigt meget interaktion mellem spillerne.

En virkeligt fremragende spiloplevelse til alle, der elsker brætspil

Det gode ved alliancerne i Cosmic Encounter er, at de kun eksisterer i de enkelte kampe (medmindre spillerne generelt vælger at rotte sig sammen mod den, der fører spillet). Samtidig er det spillets ”Destiny”-kort, der i hver runde afgør, hvem af de andre spillere man må angribe. Herved undgår man det typiske problem, at én spiller tidligt bliver tæsket helt i bund af de andre i starten af spillet og bare kan sidde og vente på, at spillet bliver færdigt. Spillets taktiske element er derfor også i den lette ende, da tilfældighederne styrer slagets gang, og spillerne må indrette sig derefter.

Et par gode eksempler på de skøre rumvæsener, man kan spille i Cosmic Encounter.

Det sjoveste ved Cosmic Encounter er de forskellige rumvæseners unikke evner. Kampene er i sig selv relativt simple og hurtige affærer, hvor man bare spiller kort mod hinanden for at se, hvem der har det bedste. Men rumvæsenerne kan ødelægge de regler, der normalt styrer det hele. Grundspillet og alle udvidelserne giver i alt 50 rumvæsener at vælge imellem, og deres respektive kræfter er vilde og virker ofte nærmest urimelige. Vacuum suger for eksempel modstandernes rumskibe med sig ud i intetheden, når han taber kampe; Mutant kan stjæle kort fra de andre spillere for hele tiden at fylde sin egen samling op; Chosen kan trække nye kort i kamp, hvis de første ikke er gode nok; mens Dictator kan kontrollere, hvilke spillere der skal angribes i hver enkelt runde. Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme Reincarnator, der starter uden særlige kræfter, men får et andet tilfældigt rumvæsens unikke evne, hver gang han taber en kamp. Det er det glade vanvid.

Skørt og uforudsigeligt

Isoleret set virker de forskellige rumvæseners kræfter umiddelbart voldsomt ubalancerede, men i spillets helhed giver de fin mening, fordi alle får lov til at bryde reglerne og foretage sig skøre ting. Samtidig har alle kræfter en akilleshæl, som det er op til de andre spillere at finde og udnytte, hvis de føler, at de er oppe mod en overmagt. Variationen også enorm i Cosmic Encounter – særligt hvis man har flere af udvidelserne – fordi der er så mange racer at vælge imellem. Særligt vildt bliver det, hvis en spiller trækker et ”Flare”-kort, som passer til dennes valgte rumvæsen og giver endnu vildere evner at terrorisere de andre spillere med.

Der er noget skørt, ukontrollabelt og helt igennem uforudsigeligt over Cosmic Encounter, som besidder stor charme og høj underholdningsværdi. Spillets åbenlyse kvaliteter har givet det en gennemsnitskarakter på 7,6 og en samlet placering på en 104.-plads på listen over bedste spil nogensinde på BoardgameGeek.com. The Dice Towers populære brætspilsanmelder Tom Vasel har tidligere haft kaldt det hans absolutte yndlingsspil, indtil han for nylig opdagede Pandemic Legacy. Alligevel har salget af Cosmic Encounter pudsigt nok aldrig været synderligt imponerende.

Cosmic Encounter er noget så spøjst som et brætspil uden et bræt.

Måske skyldes det, at spillet tidligere har haft fem forskellige udgivere, som aldrig rigtigt har troet på det? Fantasy Flight Games overtog Cosmic Encounter i 2008 og har til dato heldigvis solgt flere eksemplarer af det end nogen af dets tidligere udgivere. Forhåbentlig vil flere spillere med tiden få øjnene op for denne perle, så den gode tendens kan fortsætte.

Bemærk

Cosmic Encounter – 42nd Anniversary Edition ventes på markedet senere i år. Læs mere om den nye udgave her.