INDLÆSER

Skriv for at søge

Del

De danske Guldbrikken-brætspilspriser er her til aften blevet uddelt på Bastard Café under Kulturnatten i København. Ved denne tiende prisuddeling er de seks priser gået til vidt forskellige spil, som ifølge pressemeddelelsen hver især udmærker sig ved ”spændende interaktioner mellem spillerne”.

Prisen for Årets Familiespil gik til det danskudviklede Magic Maze, hvor spillerne render rundt og plyndrer magiske våben i et supermarked uden at måtte tale sammen. Netop fraværet af tale er også et værende element i et af de andre vinderspil – kortspillet The Mind, der både blev kåret som Årets Selskabsspil og modtog Juryens Specialpris. Årets Børnespil-prisen gik til det charmerende Cirkus Topito, hvor man skal stable dyr og cirkusartister oven på hinanden for at udføre forskellige balanceakter, mens det suveræne Azul ganske uoverraskende løb af med prisen som Årets Voksenspil.

Terraforming Mars spilæske

Terraforming Mars vandt en fortjent Årets Kenderspil-pris.

Særligt interessant ved Guldbrikken i år er tilføjelsen af den nye Årets Kenderspil-pris, som er direkte inspireret af den tyske Kennerspiel Des Jahres-pris. Denne pris går til de mere komplekse brætspil, som i højere grad forudsætter, at spillerne ”kender” reglerne. Selvom det fremragende Terraforming Mars teknisk set blev udgivet i 2016, har juryen valgt at tage det med i puljen af 2017-spil på grund af de udvidelser, der blev udgivet til det sidste år, og det vandt ganske fortjent prisen som Årets Kenderspil. Skeptikere vil måske spørge ”Men hvad så med Gloomhaven?!”. Dette spil var på alles læber sidste år, da de begejstrede spillerne sendte det direkte ind på en førsteplads på Boardgamegeek.coms topliste, og det fik utroligt positive anmeldelser fra alle kanter – det kunne let virke, som om Isaac Childes’ successpil er blevet forbigået i prisbetragtningerne. Spillet blev imidlertid afvist, fordi det dels er for nørdet og dels er svært at skaffe.

Tags:

Måske kan du også lide

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *