INDLÆSER

Skriv for at søge

Kan du skabe et bedre Brexit end Theresa May?

Del

Alle, der mener, at de kan gøre et bedre stykke arbejde end den britiske premierminister Theresa May i forbindelse med håndteringen af briternes udtræden af EU, kan nu prøve at bevise det i Brexit: The Board Game. Historikeren og EU-eksperten Lee Rotherham har forsøgt at genskabe Englands forhandlinger med Bruxelles i det nye brætspil, hvor spillerne skal prøve at opnå en så gunstig Brexit-aftale som muligt. Spillerne bliver tilfældigt tildelt helt forskellige forhandlingspositioner, som spænder lige fra den, der helt vil annullere Brexit, til den, der vil helt ud af EU med en minimal handelsaftale. Herefter skal de hver især arbejde mod deres mål ved dels at forhandle med Bruxelles og føre deres politik i det britiske parlament – og de skal også undgå en ny folkeafstemning, som vil få dem til at tabe spillet, hvis den kommer.

Det lyder på overfladen som en tør omgang, men spillet ser ud til at indeholde masser af sjove detaljer. Hvis der er en spiller i gruppen, der hedder ”Theresa”, får hun automatisk lov til at starte, og når der skal stemmes i parlamentet, skal en spiller rende rundt og efterligne klokkesignalet ved at råbe ”tingtingting”. Hvis spillets regler skal forklares på et andet sprog end engelsk, skal det gøres som et ”Twitter spat” – man må kun kommunikere med fornærmelser. Og hvis spillet slutter uden pointkort på brættet, ender forhandlingerne med en ”No Deal”, hvilket ifølge spillet betyder, at ”fly holder op med at lette; landet løber tør for mad; Rusland invaderer; skiinstruktører bliver ikke længere ansat i Frankrig; og alle taber”.

Det gælder om at få point på brættet, hvis man skal undgå den frygtede “No Deal”-situation.

Undervisningsspil til de politikinteresserede

Over 30 millioner briter – en valgdeltagelse på 71,8 procent af befolkningen – stemte i juni 2016 om, hvorvidt England skulle forlade EU eller ej. 52 procent stemte for og 48 imod. Lige nu arbejder man frem mod datoen den 29. marts 2019, hvor landets udtræden af unionen officielt starter. Det diskuteres, om separationen skal være en ”blød” eller ”hård” Brexit i forhold til, hvor tæt England skal ligge på EU bagefter. Adskillige ”remainer”-aktivister fører stadig kampagner for at ændre folkestemningen i landet i forsøget på at få annulleret resultatet af Brexit-afstemningen og igangsætte en ny folkeafstemning.

Brexit: The Board Game er først og fremmest designet som et undervisningsspil til alle med engagement i eller interesse for britisk politik og hele Brexit-forløbet. Man kan downloade ekstramateriale, og spillet bliver på et tidspunkt også tilgængeligt i en gratis print-selv-version her. Den fysiske udgave af spillet koster 66,37 pund og kan købes her.

 

 

Tags:

Måske kan du også lide

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *