INDLÆSER

Skriv for at søge

The Settlers bliver genoplivet med opsamling og nyt spil

Del

Ubisoft har netop offentliggjort på Gamescom-spilmessen, at de i anledning af The Settlers-spilseriens 25-års jubilæum genudgiver hele den gamle bybygger-spilserie. Samtidig bliver der tilføjet et nyt og ottende spil i serien til næste år.

De første syv The Settlers-spil udkommer den 15. november i The Settlers History Collection, og det første spil kan allerede i dag spilles via firmaets onlinetjeneste uPlay. Både opsamlingen og det nye spil er under udvikling hos spilseriens oprindelige skaber, tyske Blue Byte, som også udgiver et nyt spil i Anno-spilserien til næste år.

Uindviede bør være opmærksomme på, at The Settlers-computerspillene intet har med Klaus Teubers hyperpopulære The Settlers of Catan-brætspilsserie at gøre. Efter 20 år med ”The Settlers”-navnet skiftede brætspillet officielt navn til det korte ”Catan”, men kaldes i folkemunde stadig bare for “Settlers”. Der er sideløbende med Ubisofts spilserie også blevet udgivet et væld af computerversioner af brætspillet.

Tags:

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *