Leo: Et fremragende samarbejdsbrætspil til forældre og små børn

Stakkels Leo! Den flotte og forfængelige unge hanløves manke er løbet helt løbsk, og junglens konge risikerer at miste respekt blandt alle de andre dyr, hvis han ikke får styr på den i en fart. Problemet er bare lige, at Bobos frisørsalon ligger i den helt anden ende af junglen, og at vejen derhen er fyldt med snakkesalige venner, der konstant forsinker ham …

Vejen gennem junglen er lang og vanskelig for løven med den udstyrlige manke.

Leo er et fænomenalt brætspil at introducere for små børn allerede lang tid før de seks år, der står på spilæsken. Spillet har været et kæmpehit her allerede fra toårs-alderen, først og fremmest fordi man skal arbejde sammen om at vinde det. Den slags brætspil er helt generelt en velsignelse for både små børn, der skal lære at samarbejde med andre, og voksne, der ikke gider at spille, fordi de ikke bryder sig om at tabe (og da slet ikke til deres egne børn!).

Der er ikke noget fast bræt i Leo. Man bygger i stedet en rute gennem junglen med de brikker, man har til rådighed, og det er lige meget, om den snor og bugter sig, eller om den er helt lige. Spillet gælder om at forstå tal, farver og tid. Leo har lige præcis 12 timer til at nå hen til frisøren, før han lukker, og hvis han ikke når det, må han vade slukøret tilbage i sin seng, mens manken bliver endnu større.

Et spil om tidsoptimering

I praksis foregår det ved, at spillerne sætter det fine lille papur til kl. 08:00, får tre kort hver og derefter går i gang med at spille. Den første spiller lægger måske et blåt kort med tallet 4 på. Det betyder, at hun må rykke Leo fire felter frem og vende brikken, der ligger der. Er der et dyr med en blå baggrund på den, er Leo heldig og kan gå direkte videre, uden at tiden flyver. Men er der et dyr med en anden baggrundsfarve, står vi med et problem– for så går tiden med 1-5 timer afhængigt af dyret, som snakker løs og forsinker Leo. Den er helt gal, hvis det er den søde løvinde, som tager hele fem timer af Leos kostbare tid! Hvis det sker for mange gange i træk, og klokken bliver 08:00 om aftenen, må Leo vende hjem for at sove og kan prøve igen den næste dag. Han har i alt fem dage til at forsøge at få has på manken.

Koncentrationen er stor, når der tælles brikker i Leo.

Selve briksekvensen bliver liggende fra dag til dag. Udfordringen er, at man i fællesskab skal huske, hvilke dyr og farver der ligger hvor, for når man har været på en brik, bliver den vendt om igen. Skiltebrikkerne er gode, fordi man ikke bruger tid på dem, så det kan godt betale sig at være helt sikker på, hvor de er – men samtidig skal man også være helt sikker på, hvor de smukke løvinder ligger, så man kan undgå dem, for de gør det helt umuligt at komme hurtigt nok igennem junglen. Her kan man med fordel modificere reglerne for de helt små børn, så brikkerne bare bliver liggende med motivsiden opad, når de har været afsløret én gang. Så skal man kun koncentrere sig om at tælle og matche farver. Samtidig kan man også vælge at tage flere end de tilladte tre kort på hånden, hvis man kun er to spillere.

Leo er et fremragende børnespil, og det er ikke så mærkeligt, at spillet for to år siden blev nomineret til den store Kinderspiel Des Jahres-pris i Tyskland. Kvaliteten er høj hele vejen igennem, lige fra den fine træfigur af Leo til de flotte kort. Der er også rigtigt meget god læring at hente i spillet, særligt om det med at nå ting til tiden – et tema, de fleste forældre formentlig kender til. En stor anbefaling herfra til den spilleglade familie med små børn.